Oprindelse og formål
COWIfonden blev dannet i 1973, da de tidligere partnere overførte deres partnerskab til et aktieselskab med COWIfonden som ejer.
I 2010 blev der skabt en koncernstruktur med COWI Holding A/S som moderselskab. COWIfonden er hovedaktionær i dette selskab, der direkte eller indirekte er hovedaktionær i alle selskaber i COWI-koncernen.
Udover COWIfonden kan alene medarbejdere i COWI-koncernens selskaber købe aktier i COWI Holding A/S.
Ifølge sin fundats skal COWIfonden:
- Støtte og udbygge COWI-koncernen
- Støtte relevante formål, primært inden for COWI-koncernens virkeområder og især inden for videreuddannelse og forskning.
Vision og målsætningCOWI-koncernen er en rådgivende virksomhed, som er førende i udvalgte markeder med unikke ydelser.
COWI-koncernen er en lønsom og konkurrencedygtig koncern i Danmark og internationalt.
COWI-koncernen er en virksomhed med høj professionalisme og stærk faglighed, samtidig med at det er en god arbejdsplads.
Alle enheder i COWI-koncernen agerer inden for følgende overordnede værdisæt:
- Integritet
- Respekt
- Uafhængighed
- Faglig styrke
- Frihed
COWIfonden støtter med væsentlige donationer forsknings- og udviklingsprojekter på universiteter eller forskningsinstitutioner med langsigtet effekt og perspektiv inden for COWI-koncernens virkeområder.
Fem vigtige rollerCOWIfonden har som sine vigtigste opgaver at:
- Agere som en aktiv og kompetent ejer med en grundlæggende interesse for COWI-koncernens forretning og udvikling
- Sikre stabilitet og kontinuitet i COWI-koncernens udvikling
- Udnytte fondsejerskabet og den nuværende ejerstrukturs fordele til at sikre et stærkt og stabilt økonomisk fundament for COWI-koncernens langsigtede udvikling
- Fremme et højt fagligt niveau i COWI-koncernens selskaber og inden for rådgivende ingeniørvirksomhed generelt
- Støtte relevante formål gennem donationer, primært inden for COWI-koncernens virkeområder, og især inden for videreuddannelse og forskning.