Hjem / Skip Navigation LinksDonationer / Hvem kan modtage donation og til hvilket formål?

Hvem kan modtage donation og til hvilket formål? 

Foto: Ulrik Jantzen
Støtteværdige projekter karakteriseres ved høj faglighed, langsigtet værdi for samfundet og samfundsmæssig ansvarlighed. Resultater af projekter eller aktiviteter som COWIfonden støtter skal normalt være offentligt tilgængelige.
Modtagerne

Ved uddelinger prioriteres ansøgere fra lande hvor COWI-koncernen er etableret og projekter inden for COWI-koncernens faglige virkeområder.

Universiteter, forskningsinstitutioner, veletablerede organisationer eller enkeltpersoner kan modtage støtte. Aktiviteter der støttes skal normalt være forankret i et solidt fagligt miljø.

Større tematiske donationer kan gives til flerårige projekter eller programmer, gerne med flere parter, som dels bidrager finansielt, dels deltager aktivt i projekterne. Fagenheder i COWI-koncernen kan deltage i sådanne projekter.

Mindre uddelinger kan gives til specifikke formål med langsigtet perspektiv.


Betingelserne

Høj faglighed, langsigtet værdi og samfundsmæssig ansvarlighed er betingelser for at opnå støtte.

Projekter eller aktiviteter, som COWIfonden støtter, skal ligge inden for COWI's værdisæt.

Resultater af støttede projekter skal normalt være offentligt tilgængelige.

 

ProjekterneEksempler på områder, der kan modtage støtte:

  • Nye forskningsområder
  • Udstyr til forskning
  • Professorater (kortere perioder)
  • Lærebøger og faglige konference
  • Videreuddannelse (kun særlige udgifter i forbindelse med ph.d. studier og post. doc.)

Der ydes IKKE støtte til bl.a. følgende:

  • Aktiviteter i forbindelse med kandidatstudium (f.eks. civ. ing., cand. scient., cand. oecon. og cand. polit.) herunder studieophold og lign.
  • MBA og MBA-lignende studier, herunder LLM studier
  • Løn og lønrelaterede udgifter i forbindelse med ph.d.-studier og lign.
  • Sprogstudier
  • Kollektive studierejser
  • Praktikophold
  • Allerede afholdte udgifter

SIDST OPDATERET: 31.01.2012